logo

Undernetmaske snydeark

EN Undernetmaske er en numerisk værdi, der beskriver en computers eller enheds måde at opdele en IP-adresse i to dele: netværk portion og vært del. Netværkselementet identificerer det netværk, som computeren tilhører, og værtsdelen identificerer den unikke computer på det netværk. En IP-adresse består af fire cifre adskilt af prikker, f.eks. 255.255.255.0, og hvert tal kan være mellem 0 og 255, med højere værdier, der bruger flere bits til netværket og mindre værdier for værten. En undernetmaske gør det muligt for enheder på det samme netværk eller på tværs af netværk at interagere med hinanden. Hvert system har en usædvanlig IP-adresse.

Heri Undernet-snydeark , vil du lære alle de grundlæggende til avancerede undernet-koncepter, inklusive CIDR-notation, og IPv4-undernetmasker, der spænder fra XX.XX.XX.XX/0 til XX.XX.XX.XX/32, IPv4-jokertegnmaskeværdier, klassifikation af IPv4-adresser fra klasse A til klasse E og mere.



Undernet-snydeark

Derudover vil du i dette undernetmaske-snydeark også udforske private IP-adresser, specielle IP-adresser og bogon IP-adresser, hvilket yderligere forbedrer din viden om netværksadressering.

Indholdsfortegnelse

Hvad er subnetting?

Undernet er teknikken til at opdele et stort netværk i flere små netværk. Subnet gør netværket mere effektivt og nemt at vedligeholde. Undernet giver en kortere vej til netværkstrafik uden at passere unødvendige routere for at nå deres destinationer.Subnetting gør netværksrouting meget mere effektivt.



Hvordan fungerer undernetværk?

Lad os antage, hvad der sker, når der ikke er noget subnet i et stort netværk, der har en million enheder forbundet til dem, og de har deres unikke IP-adresse. Hvad sker der nu, når vi sender nogle oplysninger i det netværk fra en enhed til en anden? I så fald passerer vores data/information gennem de fleste af de unødvendige routere eller enheder, indtil de finder en destinationsenhed.

registrere hukommelse
Hvordan fungerer subnetting?

Hvordan fungerer undernetværk?

Tænk nu, at vi opdelte det samme netværk i mindre undernetværk. Dette hjælper med at gøre routing af data mere effektiv. I stedet for at søge gennem millioner af enheder for at finde den rigtige, skal routere (tjek om destinations-IP-adressen falder inden for deres rækkevidde af undernet-enheder. Hvis den gør det, dirigerer de pakken til den relevante enhed. Hvis den ikke gør det, videresender de pakken til en anden router) kan bruge noget, der hedder a undernetmaske for at bestemme hvilket undernetværk en enhed tilhører.



Hvad er klasseløs adressering og klasseløs adressering?

I Klassisk adressering , opdelte vi IPV4-netværket i 5 klasser (Klasse A, Klasse B, Klasse C, Klasse D, Klasse E) med fast længde. I Classful-adressering tildeles IP-adresser i henhold til klasserne A til E. I dette skema afhænger ændringer af netværks-id og værts-id af klassen.

På den anden side, CIDR eller Class Inter-Domain Routing blev indført i 1993 for at erstatte klasselig adressering. Det giver brugeren mulighed for at bruge VLSM eller Variabel længde undernetmasker . Så der er ingen sådan begrænsning af klasse i klasseløs adressering. Spildet af IP-adresser er blevet forbedret efter CIDR-adressering.

Hvad er CIDR?

CIDR eller Class Inter-Domain Routing giver brugeren mulighed for at bruge VLSM eller Variabel længde undernetmasker for at lave IP-adresseallokering og IP-routing, der muliggør mere effektiv brug af IP-adresser.

Regler for dannelse af CIDR-blokke:

  • Alle IP-adresser skal være sammenhængende eller sekventielle.(NID=netværks-id, HID=værts-id)
  • Blokstørrelsen skal være potensen 2 (2n). Hvis størrelsen af ​​blokken er magten 2, så vil det være nemt at opdele netværket. Det er meget nemt at finde ud af blok-id'et, hvis blokstørrelsen er i potensen 2. Eksempel: Hvis blokstørrelsen er 25derefter vil værts-id indeholde 5 bit og netværk vil indeholde 32 – 5 = 27 bit.

Hvad er CIDR?

  • Blokkens første IP-adresse skal være ligeligt delelig med blokkens størrelse. med enkle ord skal den mindst signifikante del altid starte med nuller i Host Id. Da alle de mindst signifikante bits af Host Id er nul, kan vi bruge det som Block Id-delen.

Eksempel: Lad os tjekke, om IP-adresseblokken fra 192.168.1.64 til 192.168.1.127 er en gyldig IP-adresseblok eller ej?

  • Alle IP-adresser i blokken er sammenhængende .
  • Det samlede antal IP-adresser i blokken er = 64 = 2 6
  • Den første IP-adresse i blokken er 192.168.1.64. Vi kan observere, at værts-id'et indeholder de sidste 6 bit, og i dette tilfælde er de mindst signifikante 6 bit ikke alle nuller. Derfor er den første IP-adresse ikke ligelig delelig med størrelsen af ​​blokken.

Som følge heraf opfylder denne blok ikke kriterierne for en gyldig IP-adresseblok, og den er derfor ikke en gyldig IP-blok.

Arbejder på IP-adresseblok

An IP-adresse er en 32-bit unik adresse med et adresserum på 232. IPv4-adressen er opdelt i to dele:

  1. Netværks-id
  2. Værts-id.

For eksempel:- IP-adresser, der tilhører klasse A, tildeles de netværk, der indeholder mange værter.

  • Netværks-id'et er 8 bit langt.
  • Værts-id'et er 24 bit langt.

Den højere ordens bit af den første oktet i klasse A er altid sat til 0. De resterende 7 bits i den første oktet bruges til at bestemme netværks-ID. De 24 bits af værts-id'et bruges til at bestemme værten i ethvert netværk. Standardundernetmasken for klasse A er 255.x.x.x. Derfor har klasse A i alt:

2^7-2= 126 netværks-id (Her trækkes 2 adresser fra, fordi 0.0.0.0 og 127.x.y.z er speciel adresse.)

2^24 – 2 = 16.777.214 værts-id

hvordan man sammenkæder strenge i java

IP-adresser, der tilhører klasse A, går fra 1.x.x.x – 126.x.x.x

Hvordan beregner man CIDR-notation?

Her kan du trin for trin beregne CIDR-notationen for enhver IP-adresse:

Trin 1: Find først IP-adressen og undernetmasken. Eks:- 194.10.12.1 (IP-adresse) , 255.255.255.0 (Undernetmaske)

Trin 2: Konverter undernetmasken til binær. ( 255.255.255.0 -> 11111111.11111111.11111111.00000000)

Trin 3: Tæl antallet af på hinanden følgende 1'ere i den binære undernetmaske.( 11111111.11111111.11111111 )

Trin 4: Bestem CIDR-præfikslængden.( 24’ere )

Trin 5: Skriv CIDR-notationen. ( 194.10.12.1/24 )

IPv4-undernet (med wildcard-maskeværdier)

Her i nedenstående diagrammer vil vi se foruddefinerede undernetmasker, efterfulgt af nogle forklaringer på, hvad de betyder.

CIDR UNDERNETMASKE VILDKARD MASK ANTAL IP-ADRESSER ANTAL BRUGelige IP-ADRESSER
/32 255.255.255.255 0.0.0.0 1 1
/31 255.255.255.254 0.0.0.1 2 2*
/30 255.255.255.252 0.0.0.3 4 2
/29 255.255.255.248 0.0.0.7 8 6
/28 255.255.255.240 0.0.0.15 16 14
/27 255.255.255.224 0.0.0.31 32 30
/26 255.255.255.192 0.0.0.63 64 62
/25 255.255.255.128 0.0.0.127 128 126
/24 255.255.255.0 0.0.0.255 256 254
/23 255.255.254.0 0.0.1.255 512 510
/22 255.255.252.0 0.0.3.255 1024 1022
/enogtyve 255.255.248.0 0.0.7.255 2048 2046
/tyve 255.255.240.0 0.0.15.255 4096 4094
/19 255.255.224.0 0.0.31.255 8192 8190
/18 255.255.192.0 0.0.63.255 16.384 16382
/17 255.255.128.0 0.0.127.255 32.768 32766
/16 255.255.0.0 0.0.255.255 65.536 65534
/femten 255.254.0.0 0.1.255.255 131.072 131070
/14 255.252.0.0 0.3.255.255 262.144 262.142
/13 255.248.0.0 0.7.255.255 524.288 524.286
/12 255.240.0.0 0.15.255.255 1.048.576 1.048.574
/elleve 255.224.0.0 0.31.255.255 2.097.152 2.097.150
/10 255.192.0.0 0.63.255.255 4.194.304 4.194.302
/9 255.128.0.0 0.127.255.255 8.388.608 8.388.606
/8 255.0.0.0 0.255.255.255 16.777.216 16.777.214
/7 254.0.0.0 1.255.255.255 33.554.432 33.554.430
/6 252.0.0.0 3.255.255.255 67.108.864 67.108.862
/5 248.0.0.0 7.255.255.255 134.217.728 134.217.726
/4 240.0.0.0 15.255.255.255 268.435.456 268.435.454
/3 224.0.0.0 31.255.255.255 536.870.912 536.870.910
/2 192.0.0.0 63.255.255.255 1.073.741.824 1.073.741.822
/1 128.0.0.0 127.255.255.255 2.147.483.648 2.147.483.646
/0 0.0.0.0 255.255.255.255 4.294.967.296 4.294.967.294

Klassificering af IPV4-adresse

IPv4-adresser er klassificeret i fem klasser: A, B, C, D og E . Den første oktet (8 bit) af en IPv4-adresse bestemmer adressens klasse.

Klassificering af IP-adresser

Rækkevidde

Antal blokke

Repræsentation i undernetmasken

Klasse A 0.0.0.0-127.255.255.255 128 255.0.0.0/8
Klasse B 128.0.0.0-191.255.255.255 16.384 255.255.0.0/16
Klasse C 192.0.0.0-223.255.255.255 2.097.152 255.255.255.0/24
Klasse D 224.0.0.0-239.255.255.255 n/a n/a
Klasse E 240.0.0.0-255.255.255.255 n/a n/a

Og her er en tabel over decimal til binære konverteringer til undernetmaske og joker-oktetter :

UNDERNETMASKE

VILDKARD
0 00000000 255 11111111
128 10000000 127 01111111
192 11000000 63 00111111
224 11100000 31 00011111
240 11110000 femten 00001111
248 11111000 7 00000111
252 11111100 3 00000011
254 11111110 1 0000001
255 11111111 0 00000000

Reserveret IP-adresse

Reserverede IP-adresser er et sæt IP-adresser, der ikke er tildelt til nogen bestemt enhed eller netværk.

Her er nogle eksempler på reserverede IP-adresseområder:

Reserverede IP-adresser

0.0.0.0/8 Dette netværk
10.0.0.0/8 Privat IPv4-adresseblok
100.64.0.0/10 Carrier-grade NAT
127.0.0.0/8 Loopback
127.0.53.53 Forekomst af navnekollision
169.254.0.0/16 Link lokalt
172.16.0.0/12 Privat IPv4-adresseblok
192.0.0.0/24 IETF protokol tildelinger
192.0.2.0/24 TEST-NET-1
192.168.0.0/16 Privat IPv4-adresseblok
198.18.0.0/15 Netværk benchmark test
198.51.100.0/24 TEST-NET-2
255.255.255.255 Begrænset udsendelsesadresse

Private IPv4-adresser

Private IPv4-adresser er en række IP-adresser, der ikke kan dirigeres på det offentlige internet. De er reserveret til brug inden for private netværk, såsom hjem, virksomheder og organisationer.

Udvalget af private IPv4-adresser er:

Private IPv4-adresser

Klasse A 10.0.0.0 – 10.255.255.255
Klasse B 172.16.0.0 – 172.31.255.255
Klasse c 192.168.0.0 – 192.168.255.255

Særlige IPv4-adresser

Specielle IPv4-adresser er et sæt IP-adresser, der tjener specifikke formål. Disse adresser bruges til specielle funktioner og er ikke tildelt individuelle enheder.

verilog altid

Her er nogle eksempler på specielle IPv4-adresser:

Særlige IPv4-adresser

Lokal vært 127.0.0.0 – 127.255.255.255
APIPA 169.254.0.0 – 169.254.255.255

Bogon IPv4-adresser

En bogon IP-adresse er en IP-adresse, der ikke er tildelt eller allokeret til nogen specifik enhed eller organisation. Bogon-adresser bruges typisk til at filtrere eller blokere mistænkelig eller illegitim netværkstrafik.

Her er nogle eksempler på bogon IPv4-adresseområder:

Bogon IPv4-adresseområde

Beskrivelse

0.0.0.0/8 Reserveret adresseplads
10.0.0.0/8 Privat netværk (RFC 1918)
100.64.0.0/10 Delt adresseområde (CGN)
127.0.0.0/8 Loopback-adresse
169.254.0.0/16 Link-lokal adresse (autokonfiguration)
172.16.0.0/12 Privat netværk (RFC 1918)
192.0.0.0/24 Reserveret adresseplads brugt til dokumentation
192.0.2.0/24 Reserveret adresseplads brugt til dokumentation
192.168.0.0/16 Privat netværk (RFC 1918)
198.51.100.0/24 Reserveret adresseplads brugt til dokumentation
203.0.113.0/24 Reserveret adresseplads brugt til dokumentation
240.0.0.0/4 Reserveret til fremtidig brug eller eksperimentelle formål

Hvorfor er det vigtigt at lære undernet?

At lære at subnet er vigtigt af en række årsager, herunder:

  • Bevarer IP-adresser : Undernetværk giver mulighed for effektiv brug af begrænsede IPv4-adresser ved at opdele et større netværk i mindre netværk, bevare IP-adresser og lette bedre styring.
  • Forbedring af netværkets ydeevne : Undernetværk reducerer størrelsen af ​​broadcast-domæner, reducerer overbelastning af netværket og forbedrer ydeevnen ved at begrænse omfanget af broadcast-meddelelser.
  • Forbedring af netværkssikkerhed : Undernetværk isolerer forskellige dele af et netværk, hvilket forbedrer sikkerheden ved at forhindre uautoriseret adgang til følsomme data.
  • Forenkling af netværksstyring : Undernet gør det nemmere at identificere og fejlfinde problemer ved at isolere problemer til specifikke undernet, hvilket forenkler netværksadministration og fejlfindingsprocesser.
  • Solitær organisation: Gadgets på det tilsvarende undernet kan tale med hinanden ligetil uden at gå gennem en switch eller anden systemadministrationsgadget.

Ved at lære subneting får du en omfattende forståelse af netværksdesign, styring og fejlfinding, hvilket gør dig til et værdifuldt aktiv inden for netværk.

Resumé

Okay, for at afslutte det, så er undernetværk stort set en afgørende færdighed for netværksadministratorer og it-professionelle. Det handler om at administrere og uddele IP-adresser i netværk som en professionel. Dette subnet snydeark? Det er din nye bedste ven. Den har alt, hvad du behøver at vide om undernet, lige fra at få hovedet omkring IP-adresser og undernetmasker til sprog som CIDR-notation og VLSM. Bare følg guiden, brug formlerne og tabellerne, og subnetting bliver en tur i parken. Bliv ved, og du bliver en undernetmester på ingen tid, ved at skabe smarte netværksdesigns, bruge adresser som en chef og øge netværkets ydeevne. Begrænsninger af undernetværk. Kommunikation mellem et undernet til et andet undernet kræver en router. En dårligt konfigureret eller fatalt defekt router kan påvirke din organisations netværk betydeligt.

Subnet Cheat Sheet – ofte stillede spørgsmål

1. Hvordan bestemmer man brugbare værter?

For at bestemme brugbar vært skal du trække subnet-id-adresse og broadcast-adresse fra det samlede antal adresser. For eksempel:-

Brugbare værter = Totale adresser – Subnet ID – Broadcast-adresse

Brugbare værter = 256 – 1 – 1

Brugbare værter = 254

2. Hvad er de reserverede områder af IP-adresser?

Reserverede områder

RFC1918 10.0.0.0 10.255.255.255
Lokal vært 127.0.0.0 127.255.255.255
RFC1918 172.16.0.0 172.31.255.255
RFC1918 192.168.0.0 192.168.255.255

3. Hvad hvis du havde et 255.255 255.0 undernet?

En undernetmaske på 255.255. 255,0 ville give dig masser af netværk (2 16 ) og 254 værter . Et undernet på 255.255. 0.0 ville give dig masser af værter (ca. 216) og 256 netværk