Svar: Ideen om lektier blev populært af den italienske underviser Roberto Nevilis, som ofte bliver krediteret som opfinderen af ​​lektier.

Oprindelsen af ​​lektier er uklar, og de er sandsynligvis blevet tildelt elever i forskellige former gennem historien. Det moderne koncept med hjemmearbejde, som almindelige opgaver uden for klassen, der skal udføres af eleverne, kan dog spores tilbage til slutningen af ​​det 19. århundrede i USA.

Målene med lektier er at:

1. Styrke og uddybe forståelsen af ​​undervisningsmateriale
2. Fremme selvstændig læring og kritisk tænkning
3. Forbered eleverne til kommende lektioner og eksamener
4. Udvikle studievaner og tidsstyringsevner
5. Giv eleverne mulighed for at anvende og praktisere det, de har lært.

Funktioner af hjemmearbejde omfatter:

1. Tildelt af lærere for at styrke klasseværelsets læring
2. Afvikles typisk uden for ordinær undervisningstid
3. Kan være individuelt eller gruppearbejde
4. Kan omfatte en række forskellige opgaver såsom skrivning, læsning, problemløsning eller research
5. Ofte bedømt eller evalueret som en del af en studerendes samlede akademiske præstationer.

Der har været adskillige undersøgelser og artikler om emnet lektier, der dækker forskellige aspekter såsom dets effektivitet, indvirkning på elevernes trivsel og tilgange til at tildele og færdiggøre lektier. Nogle relaterede ressourcer omfatter:

1. National Education Associations anbefalinger til lektier foreslår maksimalt 10 minutters lektier pr. klassetrin pr. nat
2. Metaanalysen The Relationship Between Homework and Academic Achievement: A Synthesis of Research, 1987-2003 af Harris Cooper og kolleger, finder en positiv sammenhæng mellem lektier og elevernes præstationer, især for ældre elever.
3. Artiklen Too Much Homework Is Bad for Kids af Sara Bennett og Nancy Kalish argumenterer for, at overdrevne lektier kan føre til negative effekter på elevernes sundhed, velvære og familieliv
4. Bogen The Homework Myth: Why Our Kids Get Too Much of a Bad Thing af Alfie Kohn, kritiserer antagelserne og praksisserne omkring lektier og foreslår alternativer.

Veje frem til at forbedre eksamener og vurderingspraksis omfatter:

1. Inkorporering af en række forskellige vurderingsmetoder, såsom projekter, præsentationer og præstationsopgaver, for bedre at evaluere elevernes viden og færdigheder
2. At give rettidig og detaljeret feedback til eleverne for at understøtte deres læring
3. At tillade eksamener med åben bog eller åben note tilskynder eleverne til at bruge deres ressourcer og anvende deres viden
4. Implementering af teknologiforbedrede vurderinger, såsom onlinetest og automatiseret karaktergivning, for at øge effektiviteten og retfærdigheden
5. Inkorporering af formative vurderinger, såsom quizzer og fremskridtstjek, for at give en løbende evaluering af elevernes læring. For eksempel kan en skole bruge en blanding af traditionelle eksamener, klasseprojekter og selvrefleksionsopgaver til at vurdere elevernes læring i et historiekursus.