logo

Hvad er en Loopback-adresse?

Inden for netværks- og computersystemer er det nødvendigt at forstå konceptet med en loopback-adresse. Ofte kendt som localhost- eller loopback-grænsefladen, har denne interaktion en væsentlig indflydelse på, hvor godt computere fungerer. Vi går ind på det grundlæggende i loopback-adresser, deres funktion og deres rolle i netværkskommunikation i denne forklaring.

Hvad betyder Loopback-adresse?

EN loopback-adresse er en udpræget reserveret IP-adresse område, der starter fra 127.0.0.0 og slutter på 127.255.255.255, selvom 127.255.255.255 er udsendelsesadressen for 127.0.0.0/8. Loopback-adresserne er indbygget i IP-domænesystemet, hvilket gør det muligt for enheder at transmittere og modtage datapakkerne. Loopback-adressen 127.0.0.1 er generelt kendt som localhost.



TCP/IP protokol administrerer alle loopback-adresser i operativsystemet. Det håner TCP/IP-serveren eller TCP/IP-klienten på det samme system. Disse loopback-adresser er altid tilgængelige, så brugeren kan bruge dem når som helst til fejlfinding af TCP/IP. Når en protokol eller et program sender data fra en computer med en loopback-IP-adresse, behandles denne trafik af en TCP/IP-protokolstak i sig selv, dvs. uden at sende den til netværket. Det vil sige, at hvis en bruger pinger en loopback-adresse, får de svaret fra den samme TCP/IP stak kører på deres computer. Så alle de data, der sendes til nogen af ​​loopback-adresserne som destinationsadressen, dukker ikke op på netværket.

127.0.0.1 er den mest brugte loopback-adresse; generelt er 127.0.0.1 og localhost funktionelt ens, dvs. loopback-adressen 127.0.0.1 og værtsnavnet localhost; er internt kortlagt. Andre loopback-adresser er dog også tilgængelige og kan bruges.

Brugstilfælde og anvendelser af Loopback-adresse

  • Test af netværksforbindelse: Netværksdirektører understøtter loopback-adresser for at garantere funktionaliteten af ​​community-stakken på et værktøj. Ved at sende oplysninger til loopback-adressen kan de bekræfte, om enhedens community-tilsætningsstoffer er operationelle eller ej.
  • Fejlfinding af netværksproblemer: Loopback-test fungerer som en værdifuld diagnostisk enhed til at adskille netværksproblemer. Administratorer kan gøre brug af loopback-adresser at skelne om netværksproblemer fra selve værktøjet eller eksterne faktorer, der hjælper med fejlfinding.
  • Lokal udvikling og test: Softwareudviklere udnytter loopback-adressen til naboskabsudvikling og test af netværksapplikationer. Ved at simulere fællesskabssamtale inde i enheden kan udviklere kontrollere softwarefunktionalitet uden at være afhængig af eksterne servere eller internetforbindelse.

Hvad er Loopback Interface?

Hele mekanismen, der gør det muligt for netværksingeniører ping , eller selvreference, er en enhed ved at sende sine datapakker tilbage til sig selv kendt som loopback-grænsefladen.



En loopback-grænseflade er nyttig til at udføre visse typer test og løse specifikke routerproblemer. For at bekræfte netværksforbindelsen, for eksempel, vil en papirclipstest bruge terminalemulatorapplikationsteknikken. Andre typer af test undersøger routeres konfiguration og kommunikationsprotokoller samt de tilgængelige metoder til at vurdere funktionaliteten af ​​et bestemt netværkssegment.

I tilfælde hvor Border Gateway Protocol bruges til at forbinde routere via inter-domæne routing mellem autonome systemer, er loopback-adressen også nyttig. Da det autonome system fungerer som sit eget interne netværk, kan visse netværksverifikationsproblemer løses ved at udføre en loopback-adressetest i overensstemmelse med systemets protokoller.

Forskellige Loopback-adresser til IPv4- og IPv6-domæneadresseringssystemer

IPv4 Loopback-adresser

  • Det IPv4 loopback-adresse er 127.0.0.0/8, og den mest brugte loopback-adresse er 127.0.0.1.
  • Denne adresse er reserveret til loopback-formål og kaldes normalt lokal vært adresse.
  • Eventuelle fakta, der sendes til denne adresse, føres tilbage internt i værktøjet under hensyntagen til afprøvning, diagnosticering og kommunikation i nærheden.

IPv6 Loopback-adresse

  • I IPv6 , er loopback-adressen repræsenteret som ::1.
  • I lighed med IPv4-modstykket fungerer ::1 som loopback-adresse for IPv6-aktiverede enheder.
  • Det er identisk med IPv4 loopback-adressen, hvilket giver mulighed for intern kommunikation og test inde i værktøjet.

Forskel mellem Loopback-adresse, Link-Local-adresse og unik lokaladresse

Loopback-adresse



Link-lokal adresse

Unik lokal adresse

Loopback-adressen almindeligvis kendt som lokal vært er en intern adresse, der leder netværkstrafikken tilbage til den samme enhed.

Link-lokale adresser er designet til brug inden for et enkelt netværk undernet og er ikke dirigeret af routere .

Unikke lokale adresser er specielle adresser beregnet til brug inden for interne netværk, svarende til private IPv4-adresser.

IPv4-område 127.0.0.0/8

IPv6-område ::1

IPv4-område 169.254.0.0/16

java vs c++

IPv6 rækkevidde fe80::/10

IPv4-område Ikke relevant

IPv6 rækkevidde fc00::/7 (almindeligvis fd00::/8)

Det bruges til at teste netværkssoftware og hardware på den lokale maskine. Almindeligvis brugt til at sikre, at TCP/IP-stakken på den lokale maskine fungerer korrekt.

sdlc livscyklus

Den bruges til kommunikation mellem enheder på det samme lokale netværkssegment uden at kræve en router.

Disse adresser bruges kun i en bestemt organisation og kan ikke omdirigeres på det globale internet.

Hvordan bruger man ping-kommandoen?

  • For at bruge ping kommando gå til Windows startmenuen.
  • Søg efter kommandoprompt.
  • Indtast ping efterfulgt af loopback-adressen. og tryk enter.

For eksempel, som det kan ses nedenfor, udgangene af fire forskellige IPv4 loopback-adresser (127.0.0.0, 127.0.0.1, 127.15.90.69 og 127.255.255.255) netværks- og broadcastadresserne er uopnåelige loopback-adresser og IPv6 loopback-adresse ::1.

ping-output for 127.0.0.0 (netværksadresse).

C:Usersklad>ping 127.0.0.0 Ping 127.0.0.0 med 32 bytes data: Generel fejl. Generel fiasko. Generel fiasko. Generel fiasko.  Ping-statistik for 127.0.0.0: Pakker: Sendt = 4, Modtaget = 0, Tabt = 4 (100 % tab),>

ping-output for 127.0.0.1

C:Usersklad>ping 127.0.0.1 Ping 127.0.0.1 med 32 bytes data: Svar fra 127.0.0.1: bytes=32 tid<1ms TTL=128 Reply from 127.0.0.1: bytes=32 time<1ms TTL=128 Reply from 127.0.0.1: bytes=32 time<1ms TTL=128 Reply from 127.0.0.1: bytes=32 time<1ms TTL=128  Ping statistics for 127.0.0.1:  Packets: Sent = 4, Received = 4, Lost = 0 (0% loss), Approximate round trip times in milli-seconds:  Minimum = 0ms, Maximum = 0ms, Average = 0ms>

ping-output for 127.15.90.69

C:Usersklad>ping 127.15.90.69 Ping 127.15.90.69 med 32 bytes data: Svar fra 127.15.90.69: bytes=32 tid<1ms TTL=128 Reply from 127.15.90.69: bytes=32 time<1ms TTL=128 Reply from 127.15.90.69: bytes=32 time<1ms TTL=128 Reply from 127.15.90.69: bytes=32 time<1ms TTL=128  Ping statistics for 127.15.90.69:  Packets: Sent = 4, Received = 4, Lost = 0 (0% loss), Approximate round trip times in milli-seconds:  Minimum = 0ms, Maximum = 0ms, Average = 0ms>

ping-output for 127.255.255.255 ( Udsendelsesadresse ).

C:Usersklad>ping 127.255.255.255 Ping 127.255.255.255 med 32 bytes data: Forespørgsel fik timeout. Anmodningen fik timeout. Anmodningen fik timeout. Anmodningen fik timeout.  Ping-statistikker for 127.255.255.255: Pakker: Sendt = 4, Modtaget = 0, Tabt = 4 (100 % tab),>

ping-output for ::1.

C:Usersklad>ping ::1 Pinging ::1 med 32 bytes data: Svar fra ::1: tid<1ms Reply from ::1: time<1ms Reply from ::1: time<1ms Reply from ::1: time<1ms  Ping statistics for ::1:  Packets: Sent = 4, Received = 4, Lost = 0 (0% loss), Approximate round trip times in milli-seconds:  Minimum = 0ms, Maximum = 0ms, Average = 0ms>

Fordele

  • Det er en effektiv metode til at finde en enhed på netværket.
  • Den kan konfigureres som router-id for protokoller som f.eks BGP og OSPF.
  • Den bruges som kilde- og destinationsadresse til test af netværksforbindelse.
  • Det kan også bruges til at teste IP-software.

Ulemper

  • Ulempen ved loopback-adresser er, at de har brug for en særskilt netværksadresse, ligesom fysiske grænseflader. Når du bruger sofistikerede routingprotokoller som HVIL I FRED og IGRP , dette kan være noget af en overhead. Du kan dog bruge VLSM og tildele en 255.255.255.255-adresse til hver af dine loopback-grænseflader, mens du bruger EIGRP og OSPF .
  • Manglende evne til at opdage eksterne netværksproblemer.

Konklusion

Afslutningsvis fremstår loopback-adressen som et væsentligt element. Loopback-håndtaget bevarer sin position som en grundlæggende komponent i netværk, efterhånden som tiden går, og fremhæver dets vedvarende relevans i det digitale landskab.

Ofte stillede spørgsmål om Loopback-adresse – ofte stillede spørgsmål

Hvad er formålet med en loopback-adresse?

Uanset computerens hardware bruges en loopback-adresse til at teste IP-software på værtsmaskinen.

Hvordan adskiller en loopback-adresse sig fra andre IP-adresser?

Loopback-adresse er en IPv4-adresse, der er afsat til 'loopback'-formål. IP-adresser mellem 127.0.0.0 og 127.255.255.255 bruges til loopback.

Er loopback-adresser sikre?

Da loopback-pinging ikke udsætter din enhed for netværket, er det en sikker test at køre i enhver indstilling, da det ikke genererer nogen netværkstrafik, der kan opsnappes eller spores af andre systemer.