logo

TechCodeview

Introduktion af DBMS (Database Management System) – Sæt 1

Et Database Management System (DBMS) er et softwaresystem, der er designet til at administrere og organisere data på en struktureret måde. Det giver brugere mulighed for at oprette, ændre og forespørge i en database samt administrere sikkerheden og adgangskontrollerne for den pågældende database.

DBMS giver et miljø til at gemme og hente dataene på en coinvent og effektiv måde.



Nøglefunktioner i DBMS

  • Datamodellering: Et DBMS giver værktøjer til at skabe og ændre datamodeller, som definerer strukturen og relationerne af dataene i en database.
  • Datalagring og hentning: En DBMS er ansvarlig for at gemme og hente data fra databasen, og kan give forskellige metoder til at søge og forespørge dataene.
  • Samtidig kontrol: Et DBMS giver mekanismer til at kontrollere samtidig adgang til databasen for at sikre, at flere brugere kan få adgang til dataene uden at komme i konflikt med hinanden.
  • Dataintegritet og sikkerhed: Et DBMS giver værktøjer til at håndhæve dataintegritet og sikkerhedsbegrænsninger, såsom begrænsninger på dataværdierne og adgangskontroller, der begrænser, hvem der kan få adgang til dataene.
  • Sikkerhedskopiering og gendannelse: Et DBMS giver mekanismer til sikkerhedskopiering og gendannelse af data i tilfælde af en systemfejl.
  • DBMS kan klassificeres i to typer: Relationelt databasestyringssystem (RDBMS) og ikke-relationelt databasestyringssystem (NoSQL eller ikke-SQL)
  • RDBMS: Data er organiseret i form af tabeller, og hver tabel har et sæt rækker og kolonner. Dataene er relateret til hinanden gennem primære og fremmede nøgler.
  • NoSQL: Data er organiseret i form af nøgleværdi-par, dokumenter, grafer eller kolonnebaserede. Disse er designet til at håndtere store, højtydende scenarier.

En database er en samling af indbyrdes relaterede data, som hjælper med effektiv hentning, indsættelse og sletning af data fra databasen og organiserer dataene i form af tabeller, visninger, skemaer, rapporter osv. For eksempel organiserer en universitetsdatabase data om studerende, fakultet, admin personale osv. som hjælper med effektiv hentning, indsættelse og sletning af data fra det.

Database sprog

  • Data Definition Sprog
  • Datamanipulationssprog
  • Datakontrolsprog
  • Transaktionskontrolsprog

Data Definition Sprog

DDL er det korte navn for Data Definition Language, som omhandler databaseskemaer og beskrivelser af, hvordan dataene skal ligge i databasen.



  • SKAB: at oprette en database og dens objekter som (tabel, indeks, visninger, lagerprocedure, funktion og triggere)
  • ÆNDRE: ændrer strukturen af ​​den eksisterende database
  • DRÅBE: slette objekter fra databasen
  • TRUNCATE: fjerne alle poster fra en tabel, inklusive alle pladser, der er allokeret til posterne, fjernes
  • KOMMENTAR: tilføje kommentarer til dataordbogen
  • OMDØB: omdøbe et objekt

Datamanipulationssprog

DML er det korte navn for Data Manipulation Language, som beskæftiger sig med datamanipulation og omfatter de fleste almindelige SQL-sætninger såsom SELECT, INSERT, UPDATE, DELETE osv., og det bruges til at gemme, ændre, hente, slette og opdatere data i en database. Dataforespørgselssprog (DQL) er delmængden af ​​Data Manipulation Language. Den mest almindelige kommando af DQL er VÆLG udmelding. SELECT-sætningshjælp til at hente data fra tabellen uden at ændre noget i tabellen.

  • VÆLG: hente data fra en database
  • INDSÆT: indsætte data i en tabel
  • OPDATERING: opdaterer eksisterende data i en tabel
  • SLET: Slet alle poster fra en databasetabel
  • FUSIONERE: UPSERT operation (indsæt eller opdater)
  • OPKALD: kalde et PL/SQL- eller Java-underprogram
  • FORKLAR PLAN: fortolkning af dataadgangsstien
  • LÅSETABEL: samtidighedskontrol

Datakontrolsprog

DCL er en forkortelse for Data Control Language, der fungerer som en adgangsspecifikation til databasen.(grundlæggende til at give og tilbagekalde tilladelser til brugere i databasen

  • GIVE: give brugeren tilladelse til at køre DML (SELECT, INSERT, DELETE,...) kommandoer på bordet
  • TILBAGETAG: tilbagekald tilladelser til brugeren for at køre DML (SELECT, INSERT, DELETE,...) kommando på den angivne tabel

Transaktionskontrolsprog

TCL er en forkortelse for Transactional Control Language, der fungerer som administrator for alle typer transaktionsdata og alle transaktioner. Nogle af kommandoerne i TCL er



  • Rul tilbage: Bruges til at annullere eller fortryde ændringer foretaget i databasen
  • Begå: Det bruges til at anvende eller gemme ændringer i databasen
  • Gem punkt: Det bruges til at gemme data på midlertidig basis i databasen

Data Query Language (DQL):

Dataforespørgselssprog (DQL) er delmængden af Datamanipulationssprog . Den mest almindelige kommando i DQL er 1the SELECT erklæring . SELECT-sætning hjælper os med at hente data fra tabellen uden at ændre noget eller ændre tabellen. DQL er meget vigtigt for at hente væsentlige data fra en database.

Database Management System

Softwaren, der bruges til at styre databaser, kaldes Database Management System (DBMS). For eksempel er MySQL, Oracle osv. populære kommercielle DBMS, der bruges i forskellige applikationer. DBMS giver brugerne følgende opgaver:

  • Datadefinition: Det hjælper med at oprette, ændre og fjerne definitioner, der definerer organiseringen af ​​data i databasen.
  • Dataopdatering: Det hjælper med indsættelse, ændring og sletning af de faktiske data i databasen.
  • Datahentning: Det hjælper med at hente data fra databasen, som kan bruges af applikationer til forskellige formål.
  • Brugeradministration: Det hjælper med at registrere og overvåge brugere, håndhæve datasikkerhed, overvåge ydeevne, opretholde dataintegritet, håndtere samtidighedskontrol og gendanne oplysninger ødelagt af uventede fejl.

Anvendelser af DBMS:

  • Virksomhedsoplysninger: Salg, regnskab, menneskelige ressourcer, fremstilling, online forhandlere.
  • Bank- og finanssektoren: Banker, der vedligeholder kundeoplysninger, konti, lån, banktransaktioner, kreditkorttransaktioner. Økonomi: Lagring af information om salg og beholdninger, køb af finansielle aktier og obligationer.
  • Universitet: Vedligeholdelse af oplysningerne om tilmeldte oplysninger om studerende, karakterer, medarbejderroller.
  • Flyselskaber: Reservationer og tidsplaner.
  • Telekommunikation: Vedligeholdelse af forudbetalte, efterbetalte regninger.

Paradigmeskift fra filsystem til DBMS

Filsystem administrerer data ved hjælp af filer på en harddisk. Brugere har lov til at oprette, slette og opdatere filerne i henhold til deres krav. Lad os overveje eksemplet med filbaseret University Management System. Data om studerende er tilgængelige for deres respektive afdelinger, akademiker sektion, resultat sektion, konti sektion, hostel kontor osv. Nogle af dataene er fælles for alle sektioner som rullenummer, navn, fars navn, adresse og telefonnummer på studerende, men nogle data er kun tilgængelige for en bestemt sektion, såsom Hostel-tildelingsnummeret, som er en del af hostelkontoret. Lad os diskutere problemerne med dette system:

  • Redundans af data: Data siges at være overflødige, hvis de samme data kopieres mange steder. Hvis en elev ønsker at ændre sit telefonnummer, skal han eller hun få det opdateret i forskellige sektioner. På samme måde skal gamle optegnelser slettes fra alle sektioner, der repræsenterer den pågældende elev.
  • Inkonsekvens af data: Data siges at være inkonsistente, hvis flere kopier af de samme data ikke matcher hinanden. Hvis telefonnummeret er forskelligt i kontosektionen og sektionen Akademiker, vil det være inkonsekvent. Inkonsistens kan skyldes tastefejl eller manglende opdatering af alle kopier af de samme data.
  • Svær dataadgang: En bruger bør kende den nøjagtige placering af filen for at få adgang til data, så processen er meget besværlig og kedelig. Hvis brugeren ønsker at søge i vandrerhjemmets tildelingsnummer for en studerende fra 10.000 usorterede studerendes optegnelser, hvor svært kan det være.
  • Uautoriseret adgang: Filsystemer kan føre til uautoriseret adgang til data. Hvis en elev får adgang til en fil med hans karakterer, kan han ændre den på en uautoriseret måde.
  • Ingen samtidig adgang: Adgangen til de samme data for flere brugere på samme tid er kendt som samtidighed. Filsystemet tillader ikke samtidighed, da data kun kan tilgås af én bruger ad gangen.
  • Ingen sikkerhedskopiering og gendannelse: Filsystemet inkorporerer ingen sikkerhedskopiering og gendannelse af data, hvis en fil går tabt eller beskadiges.

Fordele ved DBMS

  • Dataorganisation: Et DBMS giver mulighed for organisering og lagring af data på en struktureret måde, hvilket gør det nemt at hente og forespørge dataene efter behov.
  • Dataintegritet: Et DBMS giver mekanismer til at håndhæve dataintegritetsbegrænsninger, såsom begrænsninger på dataværdierne og adgangskontroller, der begrænser, hvem der kan få adgang til dataene.
  • Samtidig adgang: Et DBMS giver mekanismer til at kontrollere samtidig adgang til databasen for at sikre, at flere brugere kan få adgang til dataene uden at komme i konflikt med hinanden.
  • Datasikkerhed: Et DBMS giver værktøjer til at styre datasikkerheden, såsom kontrol af adgangen til dataene og kryptering af følsomme data.
  • Sikkerhedskopiering og gendannelse: Et DBMS giver mekanismer til sikkerhedskopiering og gendannelse af data i tilfælde af en systemfejl.
  • Datadeling: Et DBMS giver flere brugere adgang til og deler de samme data, hvilket kan være nyttigt i et samarbejdende arbejdsmiljø.

Ulemper ved DBMS

  • Kompleksitet: DBMS kan være kompliceret at opsætte og vedligeholde, hvilket kræver specialiseret viden og færdigheder.
  • Ydeevne overhead: Brugen af ​​et DBMS kan tilføje overhead til en applikations ydeevne, især i tilfælde, hvor høje niveauer af samtidighed er påkrævet.
  • Skalerbarhed: Brugen af ​​et DBMS kan begrænse skalerbarheden af ​​en applikation, da det kræver brug af låsning og andre synkroniseringsmekanismer for at sikre datakonsistens.
  • Koste: Omkostningerne ved at købe, vedligeholde og opgradere et DBMS kan være høje, især for store eller komplekse systemer.
  • Tilfælde med begrænset brug: Ikke alle use cases er egnede til et DBMS, nogle løsninger kræver ikke høj pålidelighed, konsistens eller sikkerhed og kan være bedre tjent med andre typer datalagring.

Disse er hovedårsagerne til et skift fra filsystem til DBMS. Se også

Et Database Management System (DBMS) er et softwaresystem, der giver brugerne mulighed for at oprette, vedligeholde og administrere databaser. Det er en samling af programmer, der gør det muligt for brugere at få adgang til og manipulere data i en database. Et DBMS bruges til at gemme, hente og manipulere data på en måde, der giver sikkerhed, privatliv og pålidelighed.

Flere typer DBMS

  • Relationel DBMS (RDBMS): En RDBMS gemmer data i tabeller med rækker og kolonner og bruger SQL (Structured Query Language) til at manipulere dataene.
  • Objektorienteret DBMS (OODBMS): En OODBMS gemmer data som objekter, som kan manipuleres ved hjælp af objektorienterede programmeringssprog.
  • NoSQL DBMS: En NoSQL DBMS gemmer data i ikke-relationelle datastrukturer, såsom nøgleværdi-par, dokumentbaserede modeller eller grafmodeller.

Samlet set er et DBMS et kraftfuldt værktøj til at administrere og manipulere data og bruges i mange brancher og applikationer, såsom finans, sundhedspleje, detailhandel og mere.

  • Database Management System – Introduktion | Sæt 2
  • Alle DBMS-artikler
  • DBMS-quizzer