Forklaret: Hvad er falsk information (falske nyheder)?

Falsk information v Falske nyheder

Hvad er falsk information?

Mange ting, du læser online, især i dine sociale medier-feeds, kan se ud til at være sande, og det er det ofte ikke . Falsk information er nyheder, historier eller fup, der er skabt for bevidst at misinformere eller bedrage læserne. Normalt er disse historier skabt for enten at påvirke folks synspunkter, skubbe en politisk dagsorden eller skabe forvirring og kan ofte være en rentabel forretning for online-udgivere. Falsk information kan bedrage folk ved at ligne betroede websteder eller bruge lignende navne og webadresser til velrenommerede nyhedsorganisationer.

Ifølge Martina Chapman (Media Literacy Expert) er der tre elementer til fake news; ’Mistillid, misinformation og manipulation’.

Fremkomsten af ​​falske oplysninger

Falsk information er ikke ny, men det er blevet et varmt emne siden 2017. Traditionelt fik vi vores nyheder fra betroede kilder, journalister og medier, der er forpligtet til at følge strenge regler for praksis. Internettet har dog muliggjort en helt ny måde at publicere, dele og forbruge information og nyheder med meget lidt regulering eller redaktionelle standarder.

Mange mennesker får nu nyheder fra sociale medier og netværk, og ofte kan det være svært at sige, om historier er troværdige eller ej. Overbelastning af information og en generel mangel på forståelse af, hvordan internettet fungerer, har også bidraget til en stigning i falske nyheder eller fuphistorier. Sociale medier kan spille en stor rolle i at øge rækkevidden af ​​denne type historier.

Økonomien i sociale medier favoriserer sladder, nyhed, hastighed og delbarhed' Simeon Yates

Typer af falsk information

Der er forskellige meninger, når det kommer til at identificere typer af falsk information. Men når det kommer til at evaluere indhold online, er der forskellige typer af falske eller vildledende nyheder, vi skal være opmærksomme på. Disse omfatter:

1. Clickbait

Det er historier, der bevidst er fremstillet for at få flere besøgende på webstedet og øge annonceindtægterne for websteder. Clickbait-historier bruger sensationelle overskrifter til at fange opmærksomhed og drive klik-throughs til udgiverens websted, normalt på bekostning af sandhed eller nøjagtighed.

2. Propaganda

Historier, der er skabt for bevidst at vildlede publikum, fremme et forudindtaget synspunkt eller en bestemt politisk sag eller dagsorden.

3. Satire/parodi

Masser af websteder og konti på sociale medier udgiver falske nyhedshistorier til underholdning og parodi. For eksempel; The Onion, Waterford Whispers, The Daily Mash osv.

4. Sjusket journalistik

Nogle gange kan journalister eller journalister offentliggøre en historie med upålidelig information eller uden at kontrollere alle de fakta, som kan vildlede publikum. For eksempel offentliggjorde modeforhandleren Urban Outfitters under det amerikanske valg en Valgdagsguide , indeholdt vejledningen forkerte oplysninger, der fortalte vælgerne, at de havde brug for et ’vælgerregistreringskort’. Dette er ikke påkrævet af nogen stat i USA for at stemme.

5. Vildledende overskrifter

Historier, der ikke er fuldstændig falske, kan forvrænges ved hjælp af vildledende eller sensationelle overskrifter. Disse typer nyheder kan spredes hurtigt på sociale medier, hvor kun overskrifter og små uddrag af hele artiklen vises på publikums nyhedsfeeds.

6. Fordomsfulde/skrå nyheder

Mange mennesker er tiltrukket af nyheder eller historier, der bekræfter deres egne overbevisninger eller fordomme, og falske nyheder kan forgribe sig på disse skævheder. Nyhedsfeeds på sociale medier har en tendens til at vise nyheder og artikler, som de tror, ​​vi vil kunne lide, baseret på vores personlige søgninger.

7. Bedragerindhold

Når ægte kilder efterlignes med falske, opdigtede kilder. Dette er farligt, da det vedrører information uden faktuelt grundlag, der præsenteres i stil med en troværdig nyhedskilde eller artikel for at få det til at ligne en legitim kilde.

8. Manipuleret indhold

Når reelle oplysninger eller billeder manipuleres for at bedrage, som med et manipuleret foto eller video. Dette kan bruges til at vildlede folk eller skabe en falsk fortælling om noget eller nogen.

T han falske oplysninger forretningsmodel

Internettet og sociale medier har gjort det meget nemt for enhver at publicere indhold på en hjemmeside, blog eller profil på sociale medier og potentielt nå ud til et stort publikum. Da så mange mennesker nu får nyheder fra sociale medier, har mange indholdsskabere/udgivere brugt dette til deres fordel.

Falsk information kan være en rentabel forretning, der genererer store summer af annonceindtægter for udgivere, der skaber og udgiver historier, der går viralt. Jo flere klik en historie får, jo flere penge tjener onlineudgivere gennem annonceindtægter og for mange udgivere er sociale medier en ideel platform til at dele indhold og drive webtrafik .

Falsk information, sociale medier og filterboblen

I en nylig artikel om mediekendskab bemærkede Hugh Linehan; Medier forbruges ikke længere passivt - det er skabt, delt, liket, kommenteret, angrebet og forsvaret på alle mulige forskellige måder af hundredvis af millioner af mennesker. Og algoritmerne brugt af de mest magtfulde teknologivirksomheder – Google og Facebook især – er glimrende designet til at personliggøre og skræddersy disse tjenester til hver brugers profil.

Når vi går online eller logger på et socialt netværk, bliver vi generelt præsenteret for nyheder, artikler og indhold baseret på vores egne søgninger online. Denne type indhold har en tendens til at afspejle vores egne likes, synspunkter og overbevisninger og isolerer os derfor fra forskellige synspunkter og meninger. Dette omtales ofte som en filterboble.

Hvad kan vi gøre ved falske oplysninger?

Google og Facebook har annonceret nye foranstaltninger til at tackle falske nyheder med introduktionen af ​​rapporterings- og flagværktøjer. Medieorganisationer som BBC og Channel 4 har også etableret faktatjeksider Selv om disse er velkomne udviklinger, er digital mediekendskab og udvikling af færdigheder til kritisk at vurdere information væsentlige færdigheder for enhver, der navigerer på internettet og især for unge mennesker.

Den store mængde information, der er tilgængelig online og stigningen i falske nyheder, fremhæver behovet for kritisk tænkning. Børn skal udvikle kritisk tænkning fra en tidlig alder. Dette er en nøglefærdighed for unge at udvikle, når de begynder på tredje niveaus uddannelse og forbereder sig på arbejdspladsen.

Hvordan opdager man falsk information?

Enhver kan falde for falsk information online. Der er en række ting, du skal være opmærksom på, når du vurderer indhold online.

1. Hvem deler historien?

Tjek, om den sociale mediekonto, der deler indlægget, er bekræftet. De fleste offentlige personer og medier viser et blåt badge eller flueben, hvilket betyder, at kontoen er blevet godkendt. Dette kan betyde, at indholdet af indlægget er mere tilbøjeligt, men ikke altid.

2. Se nærmere

python konvertere bytes til streng

Tjek kilden til historien, genkender du hjemmesiden? Er det en troværdig/pålidelig kilde? Hvis du ikke er bekendt med webstedet, så kig i afsnittet om eller find ud af mere information om forfatteren.

3. Se ud over overskriften
Tjek hele artiklen, mange falske nyhedshistorier bruger sensationelle eller chokerende overskrifter til at fange opmærksomhed. Ofte er overskrifterne på falske nye historier i alle bogstaver og bruger udråbstegn.

4. Tjek andre kilder
Rapporterer andre velrenommerede nyheder/medier om historien? Er der nogen kilder i historien? Hvis ja, så tjek, at de er pålidelige, eller om de overhovedet eksisterer!

5. Tjek fakta
Historier med falsk information indeholder ofte forkerte datoer eller ændrede tidslinjer. Det er også en god idé at tjekke, hvornår artiklen blev offentliggjort, er den aktuel eller en gammel nyhed?

6. Tjek dine skævheder
Påvirker dine egne synspunkter eller overbevisninger din vurdering af et nyhedsindslag eller en rapport?

7. Er det en joke?
Satiriske sider er populære online, og nogle gange er det ikke altid klart, om en historie kun er en joke eller parodi... Tjek hjemmesiden, er den kendt for satire eller at skabe sjove historier?

Nyttige ressourcer:

Vær medie smart – www.bemediasmart.ie #StopThinkCheck

Be Media Smart er udviklet af Media Literacy Ireland og tilbyder nyttige tips og vejledning til, hvordan man kan skelne mellem pålidelige og nøjagtige oplysninger og eller bevidst falsk eller vildledende information.

Mediefærdighed Irland – www.medialiteracyireland.ie

Faciliteret af Broadcasting Authority of Ireland, MLI er et netværk af frivillige medlemmer, der kommer fra en lang række sektorer, organisationer og interesser, der arbejder sammen for at give folk mulighed for at træffe informerede medievalg om det medieindhold og de tjenester, de forbruger, skaber og spredes på tværs af alle platforme. MLI tilbyder nyttige mediekendskabsressourcer, forskning og nyheder.

Faktatjeksider

Snopes: snopes.com/

Politifakt: politifact.com

Faktatjek: factcheck.org/

BBC Reality Check: bbc.com/news/reality-check

Kanal 4 faktatjek: channel4.com/news/factcheck

Omvendt billedsøgning fra Google: google.com/reverse-image-search

Dybe forfalskninger og visuelt bedrag

Deepfakes er falske videoer skabt ved hjælp af digital software, maskinlæring og ansigtsbytte. Deepfakes er computerskabte kunstige videoer, hvor billeder kombineres for at skabe nye optagelser, der skildrer begivenheder, udtalelser eller handlinger, der aldrig rent faktisk skete. Resultaterne kan være ret overbevisende. Dybe forfalskninger adskiller sig fra andre former for falsk information ved at være meget svær at identificere som falsk.

Få mere at vide i Forklaret: Hvad er Deepfakes ?