I Linux kan echo-kommandoen bruges til at vise en linje med streng/tekst, der sendes som argumenter. Denne kommando er en indbygget, der for det meste og i vid udstrækning bruges i forskellige batch-filer og shell-scripts for at teste udfaldsstatus til en fil og skærm.
Linux-distributioner giver os mulighed for selv at kontrollere og opsætte systemet. I denne sammenhæng er ekkokommandoen en af de mest brugte kommandoer. Det bruges i batch-filer og bash-scripts for at resultere i en statustekst på vores skærm eller i en fil. Kommandoen gentager, hvad vi har fået besked på at gentage. Denne funktion er meget enkel, men skal kun gøre det. For eksempel ville vi ikke få et synligt resultat fra shell-scripts uden ekko. Shell er en brugergrænseflade, hvor vi kan indtaste forskellige kommandoer som kat-kommandoen, hovedkommandoen, halekommandoen eller ekkokommandoen.
Den almindelige ekkooperation svarer til hvert programmeringssprog. Vi laver inputtet (som er i strengformen), og det modtages og resulterer i igen uændret.
Vigtig: Kommandolinjefortolkeren eller brugergrænsefladen er også kendt som bash-skallen. Det er standardskallen i distributionerne af Linux og tekstvinduet, hvor vi kan indtaste vores kommandoer. Echo-kommandoen er et elementært segment af Ubuntu og kommer forudinstalleret på alle systemer.
Syntaks for ekkokommandoen
Word hurtig adgang værktøjslinje
echo [option] [string]
Implementeringer af ekkokommandoen
Ekkokommandoen findes i SymbOS, KolibriOS, HP MPE/iX, ReactOS, Microsoft Windows, IBM OS/2, Digital Research FlexOS, Acorn Computers Panos, Microwave OS-9, Zilog Z80-RIO, MetaComCo TRIPOS, TSC FLEX, Multics, Unix-lignende og Unix-operativsystemer.
Flere skaller inklusive hver Csh-lignende (som zsh eller Bash), Bourne-lignende skaller, og COMMAND.COM samt, og cmd.exe udfører ekko-kommandoen som den indbyggede kommando.
Kommandoen findes også inde i EFI-skallen.
Ekkokommandoens historie
Ekko-kommandoen startede i Multics. Senere blev det specificeret af Doug Mcllroy i C sproget som 'fingerøvelse' og bekræftet til at være hjælpsom. Det blev en del af de 2 versioner af Unix.
I de 7 versioner erstattede echo -n kommandoen prompten (opførte sig som echo kommandoen, dog uden at afslutte output sammen med linjeafgrænseren).
Denne kommando begyndte at udvikle C escape-sekvenser som n sammen med den forskel, at de oktale escape-sekvenser blev repræsenteret som 0ooo hellere end åh i C på UNIX/PWB og efter Unix System 3. Ekkokommandoen afsluttes i 2 versioner på MS-DOS.
I dag er forskellige ekko-inkompatible implementeringer tilgængelige på forskellige operativsystemer (forskellige på det lignende system). Som standard udvikler nogle få af dem escape-sekvenser, nogle få af dem gør det ikke. På samme måde får nogle få af dem muligheder (liste over hvilke der ændres med implementeringer), og nogle få af dem gør det ikke.
Echo POSIX Specification lader karakteren være uspecificeret, når det indledende argument er -n, eller andre argumenter inkluderer backslash-tegn under specifikationen af Unix (mulighed XSI i POSIX) beordrer udviklingen af sekvenserne og tillader ikke optionbehandlingen.
Flere implementeringer af ekkokommandoen er ikke fleksible inde i standardplatformen. På grund af disse typer af ændringer i naturen undersøges ekkokommandoen som en ikke-bærbar kommando, og kommandoen, dvs. printf foretrækkes snarere på Unix-lignende systemer.
Hvad er ekkokontroltegnene?
Når vi har forstået det generelle princip for ekkokommandoen, lærer vi de kontroltegn, som vi kan bruge sammen med kommandoen. Disse kontroltegn er ikke direkte synlige på vores skærm, men bestemmer flere ting, såsom linjeskift, slutningen af teksten og begyndelsen af teksten.
Flugt | Beskrivelse |
---|---|
en | Alarm lyd |
En karakter tilbage | |
c | Undertrykker tekstombrydning |
f | Tilbage |
Tilbage til starten af linjen | |
Linjeskift | |
Tabel (valgfrit) | |
\ | Omvendt skråstreg output |
i | Tabel (valgfrit) |