Introduktion

Brugere, der bruger Windows, forstår, hvor nyttig en opgavehåndtering er. I Windows trykker vi på Ctrl+Alt+Del nøgler til at komme til en task manager. Task manageren viser os hver kørende proces og dens forbrug af hukommelsen. Vi kan vælge at afslutte processerne ved at bruge task manager-applikationen.

Vi kan også kigge efter den tilsvarende opgavestyring i Linux, når vi lige er startet med Linux. En ekspertbruger af Linux vil foretrække terminal-/kommandolinje-metoden til at finde processer og forbrug af hukommelse. Vi skal dog ikke gå videre på den måde, i hvert fald ikke hvis vi lige starter med Linux .

Hver større distribution af Linux har tilsvarende opgavestyring. Det er normalt kendt som 'Systemovervågning'. Selvom det afhænger af vores distribution af Linux og skrivebordsmiljøet, det bruger.

I dette emne vil vi se, hvordan du bruger og finder opgavehåndteringen i Ubuntu og andre distributioner af Linux, der anvender GNOME som et skrivebordsmiljø.

navn by i usa

Introduktion til System Monitor

Hvis vi bruger en GNOME desktop, klik derefter på Windows nøgle (Super nøgle) og søg efter Systemovervågning. Vi kan også finde Systemovervågning i menuen i andre typer skrivebordsmiljøer.

Det vil begynde GNOME System Monitor. Den viser os alle kørende processer og dens hukommelsesforbrug.

Vi kan vælge enhver proces og trykke på indstillingen Afslut proces for at dræbe den. Vi kan også vælge mere end én post her og derefter dræbe enhver proces med et enkelt klik.

Vi kan se et par statistikker om vores system inde i Fanen Ressource samt gerne netværksforbrug, hukommelsesforbrug, CPU-forbrug pr. kerne, etc.

Denne fane giver os nem adgang til vores Linux-distribution og -versioner, kørende kerne (nuværende), tilgængelig diskplads og GNOME-version.

Den næste fane er kendt som fanen Processer. Det er det samme som Task Manager. Vi kan sortere efter procesnavn, hukommelsesforbrug, CPU-brug osv.

Vi bliver nødt til at søge i navnet på processen og trykke på en knap, dvs. Afslut proces for at dræbe en proces. En bekræftelsesmeddelelse vil dukke op, og vi kan nemt dræbe en ikke-responsiv proces.

Fanen Ressource viser CPU , netværk og hukommelseshistorik. Det er meget nyttigt i forskellige fejlfindingsydelser af systemet. Historien gemmes, så længe en systemmonitor er aktiv. Sørg derfor for, at vi lader den køre, hvis vi ønsker at se en præstation under kørsel af flere programmer.

Filsystemerne er den sidste fane. Den viser detaljer om lokale harddiske og deres partitioner. Særligt nyttige er mappen, enheden og brugte detaljer. Enheden illustrerer, hvordan et system genkender vores partition, og biblioteket illustrerer, hvor den partition er placeret, eller hvornår den overhovedet er placeret.

Andre måder at håndtere opgaver på

Hvis vi ønsker at bruge kommandolinje/terminal måde, skal du bare udføre en kommando, dvs. top i kommandolinjen, og vi kan finde hver kørende proces og hukommelsesforbrug. I en Linux-terminal kan vi nemt dræbe processerne.

Hvis vi ønsker en kommandolinjebaseret/terminalbaseret opgavehåndtering, foreslår vi at bruge htop-kommandoen. Vi kan se hukommelsesforbruget, køreprocessen og meget mere. Vi kan bruge genvejstaster til nemt at afslutte processerne, ligesom det ser godt ud.

Indstillinger for globale nøglebindinger

Som standard bruger GNOME-skrivebordsmiljøet genvejen, dvs. Ctrl+Alt+Del for at åbne dvale-dialogboksen, dvs. vores system vil logge ud om 60 sekunder.

Det er ikke nyttigt for brugere, der har hurtig adgang til opgavehåndteringen.

For at ændre Ctrl+Alt+Del indstillinger inde i GNOME, kan vi åbne Skærmindstillinger ved at trykke på højre museknap på skærmen. Den er placeret på Skærmindstillinger -> Tastaturgenveje i Ubuntu.

Bemærk: Vi kan åbne brug mintMenu -> Kontrolcenter -> Tastaturgenveje i Linux Mint.

Tastaturgenvejsindstillingen viser alle genveje, som et GNOME-skrivebordsmiljø kan kontrollere.

Vigtig: Andre Compiz- eller programspecifikke tastaturgenveje vises ikke her. Vi bliver nødt til at tjekke i programmerne, hvilke genveje der findes.

java varighed

Det er meget nemt at inkludere en tilpasset global tastaturgenvej.

skifte java-programmering

Til udskiftning af Ctrl+Alt+Del nøgler, skal vi navngive en ny genvej, dvs. 'Jobliste' og gnome-system-monitor er kommandoen til at udføre.

Trykke Gå ind knappen for at se en ny genvej vises på de brugerdefinerede genveje. Det er det dog handicappet.

Klik, hvor det vises 'Handicappet' og derefter klikke på den nye valgte tastaturgenvej Alt+Delete.

Vi vil blive bedt om at indtaste en tastaturgenvejstast, hvis de valgte tastaturgenvejstaster allerede er tilgængelige som andre tastaturgenvejstaster i GNOME.

Tryk på Gå ind knappen, og en ny tastaturgenvejstast oprettes. Det vil vise en tastatursekvens for en kommando.

Vi kan også konfigurere en anden tastaturgenvejstast for en endnu effektiv måde at dræbe de programmer, der ikke reagerer, og navngive den som 'Dræb vindue' sammen med xkill kommando.

Tryk på 'Handicappet' knap ligesom før for at indstille tastaturgenvejstaster for Kill Window til Ctrl+Delete.

Xkill

xkill er tastaturgenvejen, der blev sat op til et program. Dette program har ingen indstillinger eller brugergrænseflade. Hvis vi skriver xkill kommando på terminalen, så er en enkelt ting, vi vil se, at vores musemarkør vil skifte til en X.

Vi er nødt til at flytte vores mus på det vindue, der skal dræbes, og venstre tryk ved at bruge musen inde i vinduet hvor som helst for at dræbe en proces. Øjeblikkeligt skulle programmet forsvinde med et undervindue, som en proces havde aktiveret.

top

Det top kommando er en opgavehåndtering, der bruges til flere brugere af Linux. Vi kan anvende det i alle distributioner af Linux. Bare vi skal åbne kommandolinjen og indtaste 'top'. Den øverste kommando er en fremragende opgavehåndtering, da den illustrerer væsentlige detaljer som de samlede opgaver, swap-brug, gratis ram, ram-brug, CPU-brug osv.

Hvis vi starter 'top' kommando, kan vi flytte proceshistorikken ved hjælp af Alt+j (Flyt ned) Alt+k (flyt op). Hvis vi ønsker at lære mere om, hvordan vi kan bruge 'top' kommando, kan vi indtaste nedenstående kommando i kommandolinjen:

 man top 

LXTask

Hvis vi bruger Lxde som et skrivebordsmiljø, så bruger vi helt sikkert LXTask som vores task manager. Det er task manager (standard) for Lxde, og det indeholder nogle fordele. LXTask er en meget enkel og letvægts Jobliste. Søger vi en fælles opgaveleder, så er det vores løsning.

XFCE4 Task Manager

Dette skrivebordsmiljø (dvs. Xfce ) er også meget populær. Den indeholder dens task manager. Dens task manager er meget letvægts og det skal være tilstrækkeligt til fælles ressourceovervågning.

kompatibilitetstest

Funktioner i XFCE4 Task Manager

Nogle af de væsentlige funktioner i denne task manager er forklaret nedenfor:

• Overvåger hukommelsen og CPU-forbruget.
• Understøttelse af OpenSolaris, FreeBSD, NetBSD, OpenBSD og Linux.
• Trævisningskolonner kunne omarrangeres.
• Vis vinduesnavne/ikoner.
• Se processerne som et træ.
• Filtrer listen over alle processer over procesnavne.
• Kan tilpasses med nogle få indstillinger.

Conky

Det er defineret som en software til systemmonitor til X vinduessystem. Conky er tilgængelig for FreeBSD og Linux/GNU. det er gratis software udgivet under GPL-licensvilkår. Denne systemmonitorsoftware kan overvåge forskellige systemvariabler såsom systemmeddelelser, download, upload, top, temperatur, diskplads, swap, hukommelse, CPU og mange andre.

Et træk ved Conky er, at det ikke afhænger af noget skrivebordsmiljø, og vi kan installere denne software i enhver distribution af Linux.

Mate System Monitor

Det er en god task manager indeholdt i MATE skrivebordsmiljø. Hvis vi bruger DØD, så kan vi sagtens bruge det. Det er meget det samme med opgavestyringen af ​​gnome (især diskuterer Gnome 2).

ps

Det er ikke en hvilken som helst task manager. Selvom vi kan bruge det til at se status for processerne og administrere vores system. For eksempel, hvis vi ønsker at kontrollere en bestemt brugers processer, kan vi indtaste nedenstående kommando:

 ps -u user_name 

pstree

Det er en kommando til at se status for processerne. Det indeholder forskellige nyttige aspekter, og hvis vi ønsker at lære mere om det, så er det bare en type man pstree på vores kommandolinje. En fordel ved pstree er, at den er tilføjet i enhver distribution af Linux.

Kommandoen nævnes som følger:

 pstree 

KSysGuard

Det er en opgavehåndtering (standard) af KDE skrivebordsmiljø. Den indeholder nyttige aspekter på samme måde som opgavehåndteringen af ​​gnome. Vi kan også bruge det indenfor andre skrivebordsmiljøer som f.eks XFCE.