Opretter du en sygeplejeplan for nedsat hjertevolumen? Eller har du eller en person tæt på dig fået diagnosen det?
Denne vejledning forklarer årsagerne til nedsat hjertevolumen, hvordan det diagnosticeres, og hvordan det kan håndteres for at hjælpe dig med at forstå alt, hvad du behøver at vide om denne tilstand.
Nedenfor er en indholdsfortegnelse, der hjælper dig med nemt at finde de oplysninger, du leder efter:
- Hvad betyder nedsat hjertevolumen?
- Hvad forårsager nedsat hjertevolumen?
- Hvad er symptomerne på nedsat hjertevolumen?
- Hvordan vurderes nedsat hjertevolumen?
- Hvad er det ønskede resultat for personer med nedsat hjertevolumen?
- Hvilke sygeplejeinterventioner udføres for personer med nedsat hjertevolumen?
- Resumé af plejeplan for nedsat hjertevolumen
Hvad betyder nedsat hjerteoutput?
Hjertevolumen er den mængde blod, som hjertet pumper på et minut. Det er produktet af hjertefrekvens (antallet af hjerteslag pr. minut) og slagvolumen (mængden af blod, der pumpes pr. slag), og det er normalt angivet i en værdi på liter/minut. Normalt hjertevolumen er typisk mellem 4 og 8 liter i minuttet, og nedsat hjertevolumen betyder, at output er mindre end 4 liter/minut. Hjertevolumen afhænger primært af fire faktorer:
- Puls: Hvor hurtigt hjertet slår
- Kontraktilitet: Hvor meget hjertemusklen er i stand til at trække sig sammen
- Preload: Hvor meget ventriklerne strækker sig, når hjertemusklen slapper af og lader kamrene fyldes med blod
- Efterbelastning: Den kraft ventriklerne skal virke imod for at pumpe blod
En person med et sundt hjerte vil pumpe nok blod til kroppens stofskiftebehov. Nedsat hjertevolumen betyder, at der ikke er nok blod, der pumpes og distribueres af hjertet til at opfylde kroppens behov.
Dette kan være et alvorligt problem, fordi kroppen ikke får nok blod og ilt til at udføre normale metaboliske funktioner, hvilket kan føre til alvorlige helbredsproblemer, herunder hjertesvigt.
Hvad forårsager nedsat hjerteoutput?
Hvad får hjertet til ikke at pumpe nok blod? Nedsat hjertevolumen kan opstå på grund af en række forskellige årsager. Hjertevolumen bestemmes af flere faktorer, og det kan nogle gange være udfordrende at finde frem til den nøjagtige årsag til nedsat hjertevolumen. Nedsat hjertevolumen kan opstå pludseligt eller udvikle sig langsomt over tid.
Seniorer er mere udsatte for at lide af nedsat hjertevolumen, da deres alder sætter dem i en højere risiko for hjerteproblemer generelt.
Der er ingen enkelt mest almindelig årsag, men nogle af de primære årsager til nedsat hjertevolumen er:
| Valvulær hjertesygdom | Kronisk højt eller lavt blodtryk | Anafylaksi (alvorlig allergisk reaktion) |
| Streptokok toksisk shock syndrom (STSS) | Medfødte hjertefejl | Dårlig diæt |
| Nyre sygdom | Mitral regurgitation (tilbagestrømning af blod mellem de to venstre hjertekamre) | Højt kolesteroltal |
| Rygning | Diabetes | Elektrolyt ubalancer (såsom calcium eller kalium) |
| Mangel på motion | Stofbrug | Azotæmi (høje niveauer af nitrogenforbindelser i blodet) |
| Dilateret kardiomyopati (forstørrelse af et eller flere af hjertekamrene) |
Hvad er symptomerne på nedsat hjerteoutput?
Hvad er virkningerne af nedsat hjertevolumen? Nedenfor er de mest almindelige symptomer på nedsat hjertevolumen, selvom ikke alle med nedsat hjertevolumen vil lide alle disse symptomer.
| Lavt blodtryk | Træthed | Svaghed |
| Takykardi (hurtig puls), selv under hvile | Svag, uregelmæssig puls | Hurtig vejrtrækning |
| Svimmelhed | Forvirring | Besvimelse |
| Brystsmerter | Nedsat urinproduktion | Angst |
| Hævelse af ankler, fødder eller mave | Vægtøgning | Kedelig hud, der kan være kold og klam |
| Leverforstørrelse |
Hvordan vurderes nedsat hjerteoutput?
Nedsat hjertevolumen kan kun diagnosticeres af en læge. Hvis en patient viser tegn på nedsat hjertevolumen, er der flere måder at diagnosticere dem på. Dette diagram viser almindelige vurderinger foretaget for at kontrollere for nedsat hjertevolumen og tegn, der ofte indikerer, at patienten kan have nedsat hjertevolumen.
| Vurdering | Tegn på nedsat hjerteoutput |
| Tjek pulsen | Svag eller uregelmæssig puls |
| Mål puls | Mere end 60 slag i minuttet |
| Lyt til hjertelyde med et stetoskop | Hjerteslag vil ofte lyde bløde og svage; hjertet kan også lyde uregelmæssigt |
| Bemærk åndedrætsfrekvens, rytme og vejrtrækningslyde | Hurtig, overfladisk vejrtrækning, kan kæmpe for at få vejret |
| Tjek blodtrykket | Lavt blodtryk |
| Vurder hudens udseende og temperatur | Kold, klam eller bleg hud |
| Registrer urinproduktion og hvor ofte patienten tisser | Lav urinproduktion, ofte<30 ml/hour |
| Tjek for brystsmerter | Brystsmerter ofte til stede |
| Tag et røntgenbillede af thorax | Røntgenbilleder kan vise væskeophobning i lungerne eller et forstørret hjerte |
| Bestil en ekkokardiogramtest | Hjertet kan være forstørret, pumpe hurtigere end normalt og/eller ikke fylde ordentligt |
| Spørg om træthed eller svaghed | Oplever ofte træthed og træthed |
| Mål iltmætning med pulsoximetri | Ændringer i iltmætning er et tidligt tegn på nedsat hjertevolumen |
| Undersøg for væskeophobning eller vægtøgning | Beholder ofte væske i ekstremiteter og/eller oplever vægtøgning |
Hvad er det ønskede resultat for personer med nedsat hjerteoutput?
Afhængigt af patienten og de underliggende årsager til nedsat hjertevolumen er der forskellige ønskede resultater for at kontrollere og håndtere tilstanden. For nogle mennesker kan deres hjertevolumen returneres til et normalt, sundt niveau, mens problemet for andre er kronisk, og de bliver nødt til at foretage livsstilsændringer for at håndtere deres nedsatte hjertevolumen.
Bevis på forbedret hjertevolumen omfatter:
- Blodtryk inden for et normalt område for patienten
- Puls konstant og inden for 60-100 slag i minuttet
- Vejrtrækningen er uanstrengt
- Urinproduktion mindst 30 ml/time
- Patienten føler sig mindre svag og træt
- Ingen svimmelhed eller forvirring
- Huden er varm og sædvanlig farve
Ikke alle patienter kan dog være i stand til at opfylde disse ønskede resultater. For at nå det ønskede resultat kan forskellige sygeplejeplaner for nedsat hjertevolumen implementeres, og disse er forklaret i næste afsnit.
Hvad er sygeplejeinterventioner for patienter med nedsat hjerteoutput?
En plejeplan for nedsat hjertevolumen vil kun blive anbefalet og iværksat, efter at der er foretaget en grundig medicinsk vurdering.
Almindelige sygeplejeinterventioner for nedsat hjertevolumen omfatter:
- Giv supplerende ilt (hvis nødvendigt)
- Overvåg væskeindtagelse, inklusive IV'er om nødvendigt
- Overvåg patientens hjertefrekvens
- Overvåg blodtrykket
- Optag hjertelyde
- Optag puls
- Vurder hudens udseende og temperatur (for bleghed, blå farve, klamhed osv.)
Nogle langsigtede livsstilsændringer kan implementeres som en del af en plejeplan for nedsat hjertevolumen. En læge kan instruere patienten om at:
- Reducer natriumindtaget (typisk<2000mg a day)
- Reducer kalorieindtaget for at tabe overskydende fedt og opretholde en sundere vægt
- Reducer det samlede fedtforbrug for at sænke lipidniveauet
- Øg, reducer eller ændr træningsaktiviteten for at bevare styrken, men ikke overanstrenge hjertet
Resumé: Sygeplejeplan for nedsat hjerteoutput
Nedsat hjertevolumen er en ofte alvorlig medicinsk tilstand der opstår, når hjertet ikke pumper nok blod til at opfylde kroppens behov. Det kan være forårsaget af flere faktorer, hvoraf nogle omfatter hjertesygdomme, medfødte hjertefejl og lavt blodtryk. Mennesker med nedsat hjertevolumen har ofte svage og uregelmæssige pulser, en hurtig puls, nedsat urinproduktion og hud, der er kold, bleg eller kedelig. De kan også føle sig trætte, svage og svimmel.
For at afgøre, om en patient har nedsat hjertevolumen, kan en læge blandt andet kontrollere patientens puls, overvåge deres hjertefrekvens, kontrollere deres blodtryk og lytte til hjertet med et stetoskop.
Sygeplejeplanen for nedsat hjertevolumen vil blive skræddersyet til hver patient, og den kan omfatte overvågning af patientens hjertefrekvens, blodtryk og væskeindtag. Patienten kan også blive anbefalet at foretage livsstilsændringer såsom at reducere natriumindtaget og skære ned på kalorier.